I Kinas lange historie, har der været to revolutioner, som har ændret radikalt på det kinesiske magtsystem og sociale samfund. Den første radikale revolution var i år 221 f.v.t., hvor det feudale system, med flere selvstændige stater, brød fuldstændig sammen og blev udslettet. Det førte til oprettelse af et centralt enhedsrige, styret af familie dynastier og embedsmænd. Et imperium der skulle bestå i over 2.000 år Den anden radikale revolution fandt sted i to omgange, første gang i 1911 hvor det over 2.000 år gamle dynasti system, under kraftig vestlig indflydelse, hvor man her forsøgte at omforme det politiske og sociale samfund til den nye tidsalder med internationale kontakter. Efter 38 års revolutions periode, fuldbyrdedes revolutionen i 1949 med kommunisternes magtovertagelse. Den kinesiske historie, har i dynasti perioden, bestået af en cyklus med storhed og fald efterfulgt i mellemperioderne af splittelse.

21 f.Kr. — 1911 Den første Kejser i et forenet Kina Efter 250 års hensynsløse kampe mellem fyrstestaterne under de ”Stridende stater periode (475-221 f.Kr.) erobrede Qin statens hersker i årene 230-222 f.Kr. staterne Han, Zhao, Wei, Chu, Yan og Qi.

221 — 206 f.Kr. Forening af Kina til et kejserige, Den første kejser udråbes. Den første kejser. Efter 250 års hensynsløse kampe mellem fyrstestaterne under de ”Stridende stater periode (475-221 f.v.t.) erobrede Qin statens hersker i årene 230-222 f.v.t. staterne Han, Zhao, Wei, Chu, Yan og Qi.. Eroberen var Qin statens hersker fyrst Ying Zhen, der allerede som ganske ung blev Qin statens overhoved, og i år 246 f.v.t. udråbte han sig selv som konge i staten Qin, hvor han tog navnet Wang Zhen (Kongen af Zhen). han er mest husket som den tyran, der udskrev hundrede tusinder tvangsarbejdere til at bygge muren. Det var ikke blot kriminelle og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. (se endvidere Verdens kulturarv) Bogbrænding Bogbrænding er et rituale der går tilbage til år 213 f.v.t. Der er flere årsager til at man har brændt bøger. Men bøger var hovedsagelig brændt af på grund af frygt for magt og gudsdyrkelse. Terrakotta hæren Kinesiske arkæologer har nu arbejdet i 25 år med at afdække kejser Qin Shi huangs grav. Historiebøgerne taler om fem indbrud i graven, hvorfra de fleste skatte skulle være fjernet allerede år 206 f.Kr. Men de kinesiske arkæologer mener, at hele den underjordiske del af mausoleet er intakt, og at det efter 2200 år stadig er ] velbevaret. Standardiseringer. Mønt, mål, vægt, skrift og love blev standardiseret, De samme streng straffe kom til at gælde i hele riget. I sine første år som kejser tilbragte Shi Huangdi megen tid med omfattende rejser rundt i landet. Han indså, at hvis han skulle holde sammen på det vældige rige, det nu var blevet til, var det nødvendig at forbedre samfærdselssysstemet. Et rigt forgrenet vejnet kom efterhånden til forbinde landet med hovedstaden Xianyang, og alle rigets vogne blev udstyret med hjulaksler af samme længde.

206 f.v.t — 220 e.Kr. Han dynastierne Efter den borgerkrig og splittelse, der fulgte efter Shi Huang Di’s død, blev Kina igen genforenet med Han dynastiet , som er opdelt i to store perioder: Kinas grænser der blev fastlagt af Qin dynastiet og opretholdt af Han dynastiet, har mere eller mindre defineret nationen Kina op til i dag. Han dynastiet var modsætning til det foregående Qin-dynasti, en periode med en kosmopolitisk kulturel opblomstring. Han hovedstaden, Chang’an beliggende i dag i Shaanxi provinsen, var en kosmopolitisk monument alby-center, var en af de to største byer i den antikke verden hvor Rom var den andenMange kinesere betegner stadig, den dag i dag, sig selv som Han-ren, (“han-personer”) historie også kendt som Wei.

206 f.Kr — 9 e.Kr. Vestlige Han Den kongfuzianske lære sejrer. Eksamenssystemet indføres. Statsmonopol på salt og jern. Silkevejen åbnes. Voksende uden- og indenrigshandel. Ca. 60 mill. indbyggere. Buddhismen kommer til Kina. Kinas første ordbog (Shou Wen) skrives. Papiret opfindes.Det magnetiske kompas. De første oversættelser af buddhistiske tekster til kinesisk.

9-23 Xin-dynastie
Xin-dynastiet (pinyin: Xin Chao; bogstaveligt “Det nye dynasti”; 9-23) var i modsætning til den almindelige betydning af et dynasti, den havde kun en kejser. Det eneste kejser af Xin-dynastiet, var Wang mäng , der var nevø af Enkekejserinden Wang Zhengjun, og han blev magtfulde efter død af hendes sted-barnebarn, kejser Ai i året 1 f.Kr. Efter adskillige år med at været dyrket som en person kult, tog han til sidst over som kejseren i 8 e.Kr. Men selv om han var en kreativ videnskabsmand og politiker, var han en uduelig regent, og hans hovedstad Chang’an blev belejret i 23 AD ved bonde oprørere. Han døde under belejringen, og Han-dynastiet blev genoprettet i henhold til den oprindelige Liu Family

25 — 221 Det Østlige Han dynasti
Det Østlige Han dynasti betragtes som en fortsættelse af Det Vestlige Han-dynast, og blev oprettet ved Liu Xiu, der blev kejser Guangwu. Med Luoyang i Henan-provinsen som hovedstad.
Cirka 65 e.Kr. dukker de første referencer til Buddhisme op i Kina. 105 e.Kr. dokumentation for opfindelsen af papir. Voksende ny-taoistisk og buddhistisk indflydelse. 220 — 280 De Tre Kongeriger
De tre kongedømmers periode (kin. Sanguó) er en periode i Kinas historie fra 220 til 280 hvor Kina efter Han-dynastiets fald blev delt i tre kongedømmer: Wei i nord, Shu-Han i sydvest og Wu i syd. Perioden var en tid med krig og stagnation og anses derfor for at være Kinas mørke middelalder. Kongedømmerne blev gradvist forenet af en krigsherre fra Wei som grundlagde det efterfølgende Jin-dynasti. 220 — 265 De Tre Kongeriger Wei Cao Wei var en af de regimer, der konkurrerede om kontrolen med Kina i løbet af de tre kongeriger periode. Det blev fastslået af Cao Cao, der bliver den mest magtfulde militære leder i det nordlige og centrale Kina. Efter Cao Cao’s historiske bedrifter fik regimet navnet Wei; historikere ofte tilføje præfikset Cao (fra Cao Cao’s familie navn) til at skelne det fra andre stater i kinesisk

222 — 264
De Tre Kongeriger Wu kongeriget Kongeriget Wu, refererer til en historisk uafhængig stat i Jiangnan ( Yangtze Delta) region i Kina. I det meste af sin perioden var Wu rigets hovedstad Jianye, i dag kendt som Nanjing. Kongeriget Wu, var under kontrol af en krigsherre Sun Quan. I modsætning til sine konkurrenter i de to andre stater, have han ikke virkelige ambitioner om at blive kejser af Kina. Men efter Cao fra kongeriget Wei og Liu Bei fra kongeriget Shu hver erklæret sig for at være kejsere, besluttede Sun Quan t følge trop i 229, og havde dermed grundlagt Wu-dynastiet.

221 – 263
De Tre Kongeriger Shu kongeriget
Chengdu var hovedstad i Kongeriget Shu I vid udstrækning skyldes, at ledelsen af Zhuge Liang (en fremragende politiker og strateg) og andre personager fra Kongeriget Shu.

265 — 420
Jin Dynastiet Jin-dynastiet var et dynasti, som herskede over hele eller en del af Kina fra 265 til 420 Det kan opdeles i to perioder. Under den første, den vestlige Jin 265 – 316 blev Kina igen forenet. Som et resultat af oprør og invasion Jin mistet kontrollen i det nordlige og østlige Jin 317 – 420, var det kun i det sydlige Kina Jin herskede. Navnene henspiller perioden’s hovedstæder. Første Luoyang i det nordvestlige og siden Jiankang i sydøst

265 — 316
Vestlige Jin dynasti Den første af de to perioder, var det vestlige Jin-dynastiet der blev grundlagt af kejser Wu, bedre kendt som Sima Yan. I 280 erobre Jin staten Østlige Wu og Kina blev igen kortvarigt forenet. Hovedstaden var Luoyang indtil 311, Hvorefter Chang’an var hovedstad die sidste 5 år af perioden

317 — 420
Det Østlige Jin dynasti Det Østlige Jin var det første af dynastierne, der har udviklet en kultur som adskiller sig fra det nordlige Kina. Som en økonomisk centrum for hele Kina, har det haft stor betydning for hele Kina indtil i dag.

304 — 439
De Seksten kongedømmer også kaldt for ” fem slags barbarer” (Wuhu Shiliuguo) Di, Jie, Qiang, Xianbei og Xiongnu, der i det væsentlige var tyrkiske, mongolske og tibetanske grupper Den svage centralregeringen i det østlige Han og Jin-dynastieer tillod ikke at ikke-kinesiske stammer kom ind på kinesisk område i det nordvestlige Kina,bevirkede det at de seksten kongedømmer kunne etablere deres egne små dynastier i det nordlige Kina. Selv om de tillagde sig kinesiske navne og skikke, er De Seksten kongedømmer, af historiker, ikke er anerkendte dynastier.

420 — 589
De sydlige og nordlige dynastier De Sydlige og Nordlige Dynastier (kinesisk pinyin: nan bei chao; var en periode med borgerkrig og politisk splittelse. Men det var også en periode hvor kunst og kultur blomstrende , og med fremskridt inden for teknologi. Her begyndte udbredelsen af den indiske Mahayana buddhisme sammen med kinesernes egne Daoism.

584 — 619
Sui-dynastiet der også er kendt som Da Xin,blev grundlagt af kejser Wen, eller Yang Jian, der havde hovedstad i Chang’an (nutidens Xian). Det lykkedes at genforene landet i år 589 efter næsten fire århundreder af politiske opsplitning. Det blev markeret ved en genforening af det sydlige og nordlige Kina og opførelse af ”Den Store Kanal” eller Kejserkanalen, Selv om det var en forholdsvis kort periode for et kinesisk dynasti, blev der vedtaget mange forskellige reformer af kejserne Wen og Yang. Der var en jord fordelingssystem, som blev indledt for at reducere de rige, fattige sociale kløft, hvilket resulterede i øget produktivitet i landbruget. Den statslige magt blev centraliseret og opdelt i tre afdelinger og seks ministerier. Møntsystemet blev standardiseret og igen forenet. Forsvarsanlæg blev forbedret, og Den Kinesiske Mur blev udvidet. Buddhismen blev også spredt og udbredt i hele imperiet.

618 — 907 Tang Dynastiet
Kinas storhedstid under Tang-dynastiet (618-907)
Tang dynastiet havde ligesom dynastier før og efterfølgende dynastier en cyklus, der omfattede en opbygning fra en anarkistisk periode over en opblomstrings periode og frem til dynastiets forfald. Efter 300 års splittelse og fragmentering efter sammenbruddet af Han-dynastiet i 220 e.Kr., blev Kina igen forenet under Sui-dynastiet (581-618). De politiske og statslige institutioner, der er etableret i løbet af denne korte periode lægge fundamentet for vækst og velstand i den efterfølgende Tang-dynastiet. Præget af stærk og velvillige regel vellykkede diplomatiske relationer, økonomiske ekspansion, og en kulturel opblomstring af kosmopolitisk stil, Tang Kina dukket op som en af de største imperier i den middelalderlige verden. Købmænd, gejstlige og udsendinge fra Indien, Persien, Arabien, Syrien, Korea og Japan trængte gaderne i Chang’an, hovedstaden, og udenlandske tungesprog var en almindelig del af hverdagen.

907 — 979 Fem dynastier og ti kongeriger
Denne periode mellem det foregående Tang dynasti og det næste Song dynasti, var en periode med politisk uenighed, kendt som Fem Dynastier og Ti kongedømmer Periode, og varede lidt mere end et halvt århundrede, fra 907 til 979. I løbet af denne korte periode, hvor Kina havde i alle henseender en multi-stat system.
Fem regimer lykkedes det at få hurtigt i kontrol over det gamle kejserige i det centrale og i det nordlige Kina. I samme periode, havde ti mere stabile regimer besat dele af det sydlige og vestlige Kina, så perioden benævnes også, at af De Ti Kongedømmer.

960 — 1279 Song Dynastiet
Song-dynastiet ( pinyin: Song Chao) var en regerende dynasti i Kina mellem 960-1279 e.Kr. Song dynastiet genskabte ikke Han og Tang dynastiernes imperium, men startede til gengæld tre århundrede af indre udfoldelse, som gjorde det til den samtidige verdens mest kultiverede rige.
Det var den første regering i verdenshistorien der udstedte pengesedler, og det første kinesiske dynasti der etablere en permanent stående flåde Song-dynastiet er opdelt i to forskellige perioder: den nordlige og sydlige Song I den nordlige Song periode (960-1127), var Song hovedstaden Bianjing (nu Kaifeng) og dynastiet kontrollerede det meste af det indre Kina.

Det Sydlige Song (1127-1279) vedrører perioden efterdet nordlige Song dynasti mistet kontrollen over det nordlige Kina til Jin-dynastiet. I denne periode flyttede Song hoffet til syd for Yangtze-floden og etableret deres hovedstad i Lin’an (nu Hangzhou). Selv om Song havde mistet kontrollen med det traditionelle område der også kaldes” den kinesiske civilisations vugge, langs Den Gule Flod, var økonomien var ikke i ruiner, da det sydlige Song havde 60 procent af Kinas befolkning og mest af det produktive landbrugsjord. Det Sydlige Song-dynasti havde styrket flåden for at forsvare sine farvande og grænser til lands og til at gennemføre maritime missioner i udlandet. For at afvise angriberne fra Jin (og derefter mongolerne), udviklede Song en revolutionerende ny militær teknologi, nemlig brugen af krudt til kanoner og skydevåben.

907 — 1125 Liao Dynastiet
Liao dynastiet (pinyin: Liáo Chao), 907-1125, også kendt som Khitan imperiet, var et imperium i det nordlige Kina, der regerede i de områder af Manchuriet , Mongoliet, der i dag 1368 — 1644 Ming Dynastiet,

Ming-dynastiet, 1368-1644,
var det sidste kejserdynasti der havde Han-kinesere som regenter. Det efterfulgte Yuan-dynastiet, der havde kejsere af mongolsk oprindelse, og det blev efterfulgt af Qing-dynastiet, der havde kejsere af manchurisk oprindelse. Hohovedstaden blev flyttet fra Nanjing til Beijing, og ”Den Forbudte By” blev bygget. Dynastiet indledte en periode med fornyet opblomstring af den kinesiske kultur. Kunsthåndværket og særligt porcelænsfremstillingen nåede et kvalitetsniveau, der aldrig var set før. Ming monokrom porcelæn blev berømt over hele verden, med efterligninger oprettet i Vietnam, Japan og Europa. Kinesiske købmænd udforskede alle kyster omkring det Indiske Ocean, og i 1433 banede kinesiske skibsekspeditioner under ledelse af admiral Zheng He, handelen med Sydøstasien, Indien, Afrika og Østafrika. Man opbyggede en kolossal krigsflåde, hvor de største, firemastede skibe vejede 1.500 tons. Hæren ko op på en stående styrke af 1 million mand. Det kan næppe diskuteres, at Kina var det mest udviklede samfund på jorden i den tidlige Ming-periode. 1644 — 1911

Qing Dynastiet
Qing-dynastiet (kaldes også manchu-dynastiet) blev det sidste kinesiske dynasti der regerede i Kina. Qing dynastiet blev grundlagt efter sejren over Ming Dynastiet, der brød sammen efter oprør og angreb fra manchuerne. Manchu’erne var tidligere kendt som Jurchen og startede en invasion i Kina i midten af 1600 tallet. Selv om manchuerne begyndte som ‘fremmede” erobre, så tilpassede de sig hurtigt de normer, der blev fastsat af konfucianismen for traditionelt Kinesisk styre, og regerede som traditionelle indfødte dynastier. Lidt ændringer kom der dog, idet ”hårpisken” blev indført hvor håret blevet skrabet af forreste del af hovedet og så blev resten af håret samlet i en lang hestehale. Straffen for ikke at følge den nye lov var henrettelse. Danmark indleder regelmæssig hande på Kanton. Opiumkrigen (1839-42) Taiping-opstanden (1850-64). Bokseropstanden (1900) Revolutionen bryder ud (1911). 1900 Bokseropstanden
Bokseropstanden (Yìhétuán Qiyi “Det harmoniske og retfærdige samfund”) er den i Europa gængse betegnelse for en national, fremmedfjendtlig bevægelse i Kina, der 1898-1899 opstod i provinserne Sjantung og Tsjili, særlig efter enkekejserinde Cixi’s reaktionære statskup i september 1898, og som iværksatte en opstand mod vestlig politisk og kommerciel indflydelse i Kina, i 1898.
I august 1900 havde 230 udlændinge mistet livet, mens tusinder af kinesiske kristne og rebeller var blevet dræbt. 1919 – 1949 Denne periode dækker fra 1911 til 1949, hvor Folkerepublikken begynder.